Skip to main content
Gamereactor Nyheder Total War Saga: Troy
Nyheder

Total War Saga: Troy blev hentet over 7.5 millioner gange i løbet af det første gratis døgn

Ikke bare havde Epic Games købt eksklusivitet på Total War Saga: Troy, en praksis der er dukket på adskillige gange, men som heldigvis er blevet en mindre del af deres samlede forretningsstrategi, de tilbød…
Magnus Groth-Andersen 17 august 2020

Ikke bare havde Epic Games købt eksklusivitet på Total War Saga: Troy, en praksis der er dukket på adskillige gange, men som heldigvis er blevet en mindre del af deres samlede forretningsstrategi, de tilbød også spillet til deres kunder ganske gratis i løbet af de første 24 timer på Epic Games Store.

Det er ret uhørt for den moderne spilbranche, mest fordi spillet ikke har nogen mikrotransaktioner eller videre monetarisering - det er udelukkende Epic der betaler Creative Assembly for at kunne lange spillet ud gratis. Og det må siges at være gået godt.

Eurogamer kan nemlig bekræfte, at i løbet af de 24 timer, så strømmede 7.5 millioner til for at downloade spillet. Spillet er desværre ikke gratis længere, men som et slags reklamefremstød er det sikkert ikke helt tosset.

Fik du hentet det?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.