Skip to main content
Gamereactor Hardware TP-Link Archer C2300

Hardware

TP-Link Archer C2300


Heftig wifi router med MU-MIMO teknologi. Kim tester en relativt billig, men ganske kraftig router fra TP-Link.
Kim Olsen 11 april 2018

Kraftige dualband routere er typisk halvdyre, særligt hvis de skal have nyeste typer teknologi, så der er visse ting der er, ja, skåret fra, for at prisen kan være konkurrencedygtig. Den ene er et smart design, det har C2300 ikke, det er så generisk og kedeligt som det kan være, men det gør faktisk ikke noget, det skal ligne hvad det er - en router. Herudover har jeg så mine routere placeret steder hvor de ikke kan ses - så stor glæde herfra over at det fancy design er skåret væk.

Det er brugeroplevelsen så ikke. Jeg har haft og testet flere TP-Link-produkter over de sidste mange år, og brugervenligheden i forhold til software og opsætning er fantastisk. Enkelt og funktionelt. Man kan frit vælge mellem browser eller Tether-applikationen, som kom på markedet for nogle år siden, den er funktionel, men avancerede brugere vil nok som jeg foretrække brugerfladen i browser-versionen.

Herudover kan man slukke for LED'erne, det er jeg selv ikke så glad for, da jeg som sagt ikke ser på dem til hverdag, men har man skidtet i stue eller soveværelse, så er det meget smart. Om ikke andet oser Archer C2300 af brugertilpasning, den er gennemgående filosofi, og det er svært at klage over.

Softwarens eneste mangel er at der nogle gange skal genstartes - det vil vi gerne være fri for i fremtiden. Der er retningsbestemt Range Booster - således at man sender et stærkere signal imod enheder der er i et område med dårlig dækning. Det er en virkeligt fin ide, men i en etageadskilt lejlighed var der dog stadig mindre semi-døde pletter i de områder der lå på en anden etage end routeren og længst væk - men det problem har vi endnu ikke haft testet en WIFI router der var kraftig nok til at klare - heller ikke selvom at den kommer med en dualcore 1,8 Ghz CPU til at styre alle de nye smarte funktioner. Der synes dog ikke at være den store ventillation i kabinettet, og man kan godt frygte for stabiliteten og levetiden hvis routeren ikke er placeret et sted der er småkøligt eller luftigt.

Der er udover de snart obligatoriske to USB-porte også en tænd/sluk knap til WIFI-delen, men jeg havde dog gerne set at begge USB-porte var 3.0, og lidt mere end fire Ethernet-porte havde også været optimalt.

Sammen med de tre WIFI-antenner er det dog mere end man lige regner med i prislejet. 5GHz-forbindelsen var ikke altid optimal - men sådan er det generelt, 5GHz har hurtigere hastighed, men kortere rækkevidde og dækning end 2.4GHz. Vi vil i hvert fald anbefale at man placerer den tæt på sit TV og konsol hvis der skal streames 4K - til gengæld kan det gøres til flere enheder samtidigt.

Det mest fancy nye på markedet hedder MU-MIMO, sådan lidt groft sagt, så spreder man data til alle forbundne enheder i stedet for at sende til en af gangen. Det er ikke noget mange almindelige brugere oplever, men har man fjernsyn, tablets, telefoner og bærbare der bruges samtidigt af flere personer, så vil man mærke forskel. Herudover har man også "NitroQAM", som fungerer som en slags overclocking på hastigheden på de trådløse kanaler.

Herudover er der Native VPN-underttøttelse, hvor Open VPN og PPTP VPN bliver prioriteret, og således får et løft i forbindelseshastigheden.

Prisen er på 1200,-, det er et forholdsvist avanceret produkt der er gjort nemt at bruge, og man kan stadig betale sig fra det, ydelsen er dog ikke så meget bedre at man bør kigge væk fra sub-1000 kroners segmentet hvor TP-Link ironisk nok selv også har nogle virkeligt stærke routere, der er nemme og stabile i brug.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.