Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

TP-Link Deco XE200

TP-Link går WIFI 6E, men placerer sig uheldigt på markedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi har i flere omgange haft med TP-Links Deco-serie at gøre, og har ofte kunne konstatere at selvom at de ikke kan levere hastighed som Netgears Orbi-serie, så er deres kits betragteligt billigere. Nu skyder de dog efter stjernerne med Deco XE200, det kraftigste kit de nogensinde har designet.

HQ

Det er ret tydeligt at se hvorfor. Der er tale om WIFI 6E her, som godt nok ikke er en nyhed i sig selv, men bare det at der er en 10GBe-port i bør fortælle dig, at TP-Link går efter guldet denne gang. Vi fik tilsendt en pakke med to enheder, men du kan også købe en separat router, og derefter tilkøbe flere enheder til mesh-netværket løbende. De ligner fortsat festlige krus, men det cylinderformede design i den matte hvide farver gør virkelig ikke meget væsen af sig, og gør næsten Orbi-seriens mere voluminøse kroppe til skamme.

TP-Link Deco XE200

De to enheder er identiske, hver især er en tri-band WIFI 6E-enhed helt selvstændigt, men du skal stadig vælge en af dem der tjener rollen som primær router under opsætning, og som derefter "hjælper" de andre på. Det fungerer decideret glimrende, og ligesom Orbi har TP-Link efterhånden fået høvlet de værste knaster af brugeroplevelsen, og tilbyder totalt gnidningsfri opsætning og daglig brug - vi er kommet langt de sidste fem-seks år.

Som sagt er hver enhed udstyret med en 10GBe-port, det er decideret glimrende, og de har begge yderligere to 1Gbps LAN-porte, som er fantastisk. Der er dog, overraskende nok, ingen USB-porte, og fordi begge enheder er identiske, så kan du ikke rigtig få fat i en, selv hvis det er afgørende for din opsætning. Det er en mildest talt skuffende og muligvis kritisk designfejl.

Dette er en annonce:

Meget af selve forbindelsen har vi set før andetsteds. Du har et 1st band-forbindelse på 2.4GHz, der bruger 4x4 op til 1148Mbps, 5GHz op til 4808Mbps og den afgørende 160MHz til backhaul, og til sidst 6GHz på samme hastighed.

Signalet fungerer egentlig fint, og er på linje med lignende systemer. Her får du dog tre enheder i et enkelt sæt, hvorimod at du her kun får to. Det mener TP-Link er nok til over 600 kvadratmeter, men det er altså ikke rigtig tilfældet i vores tests. Her fungerede de to enheder bedst hvis de i princippet kunne "se hinanden", og en dækkeevne på godt 150 kvadratmeter synes langt mere realistisk. Dog havde vi faktisk problemer med at få de mere effektive 5GHz- og 6GHz-bånd til at penetrere almindelige vægge.

TP-Link Deco XE200

Det er måske her det er værd at pointere, at hvorimod Deco XE200 er billigere end et tilsvarende Orbi-sæt, så er det dyrere end Asus' ret glimrende ZenWIFI Pro, eller måske mere kritisk; Googles Nest Pro, der godt nok er lidt langsommere, men som tilbyder mere funktionalitet for noget der ligner halvdelen af prisen.

Dette er en annonce:

Der er ikke noget åbenlyst i vejen med Deco XE200, udover de manglende USB-porte, men det lader til at TP-Link har fanget sig selv imellem de dyre drenge der skal kunne tilbyde lidt af hvert og funktionalitet udover det sædvanelige, og de mere prisbevidste valg på hylderne.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold