Trackmania Turbo skulle være udkommet i november, men grundet den feedback som Ubisoft har modtaget, har de besluttet sig for at skubbe spillet en smule. Trackmania Turbo ankommer nu tidligt i 2016, men har endnu ikke fået en ny konkret udgivelsesdato.
Udvikleren sigter efter at bruge de ekstra måneder til at forstærke spillets kampagne, brugerflade og multiplayer-del. Den sidstnævnte vil modtage nye modes, som skal gennemtestes ordentligt. Derudover vil Ubisoft tilføje en helt ny feature, som de afslører på et senere tidspunkt.
Her på Gamereactor begræder vi netop denne forsinkelse, da det var en af redaktionens absolutte favoritter fra E3.