Transformers: Dark of the Moon

Sidste års Transformers: War for Cybertron var en overraskelse. Ingen af os troede det ville blive bare halvt så godt, som det faktisk var, og High Moon Studios beviste, at det godt kan lade sig gøre at lave gode licensspil. Og en ny Transformers-film betyder at Activision selvfølgelig har beordret samme studie at kaste endnu et Transformers-spil sammen. Problemet er bare, at de tilsyneladende ikke har fået nok tid denne gang. Dark of the Moon virker lige så sløset, halvfærdigt og meningsløst som de fleste andre filmlicensspil gør.

Transformers: Dark of the Moon er tænkt som en forløber for den kommende storfilm. Historien fortæller om dagene, der tydeligvis leder op til den krig, der bryder ud i Michael Bays møgdyre fortsættelse. Og det er en god ide. Især fordi der ser ud til at være en del huller i historien mellem Transformers-film 2 og 3. Desværre lykkedes det ikke Transformers: Dark of the Moon at formidle nogen fornuftig form for handling, da mellemsekvenserne mest er et sjusket sammenkog af dårlig fortælling og udtværet grafik.

Kampagnen er inddelt i syv kapitler, og i hvert af dem overtager man styringen med en ny Transformer-robot. I Dark of the Moon spiller man både som Autobot og Decepticon, hvilket gør det svært for den lille smule historie, der er til stede, at skabe nogen form for sympati med de godhjertede robotter, der forsøger at redde menneskeheden. Det spiller heller ikke nogen større rolle rent spilmæssigt, at hovedfigurene løbende skiftes ud, da banedesign og fjendeplacering tvinger spilleren til at angribe hver gruppe fjenderobotter på præcis samme måde.

Man kan selvfølgelig forvandle sig til det køretøj, den pågældende Transformer repræsenterer, hvilket hjælper en smule på den ellers horrible mangel på variation. Omdannet til lastbil/sportsvogn/panservogn kan man med hjælp af et enkelt tryk på en af skulderknapperne aktivere et turboboost, for på den måde at vælte fremadstormende fjender omkuld. En sjov detalje, der kunne være blevet forvandlet til noget rigtig godt, hvis High Moon Studios havde haft tid til at polere gameplayet.

At spille Dark of the Moon i skikkelse af et køretøj er langt mere underholdende end at spille som tobenet robot med verdens langsommeste gangstil. Med funktionen "stealth force" aktiveret har man uendelige mængder ammunition, og kan dermed holde aftrækkerknappen inde konstant gennem hele baner, mens man kører frem og tilbage med sin bil/lastbil/panservogn. At det skaber en mærkelig dynamik i selve kampene, ødelægger spillets tempo og bidrager til håbløs ubalance, behøver ikke blive pointeret i yderligere beskrivelser af dette spils sjuskede finish.

Værst af det hele er banedesignet, der slet ikke føles som om det er lavet af det samme hold, som bød på actionoverraskelsen War for Cybertron. Omgivelserne er mindre, mere opdelte, og hver ildkamp føles som om den er blevet indtegnet og begrænset på en måde, som stressede licensproduktioner ofte palges af. Lægger man dertil at co-op-delen fra War for Cybertron ikke er inkluderet i dette spil, er det ganske let at afsige dommen "ikke godkendt".

Godt nok er her en multiplayerdel, men banedesignet og de generiske spiltyper, der er inkluderet, gør at man hurtigt keder sig. Læg dertil en grødet, bleg og ofte detaljefattig grafik samt lange indlæsningstider, og du har en ganske sørgelig suppedas, der omgående bør forvises til licenskirkegården sammen med fiaskoproduktioner som Captain America, Terminator: Salvation, Iron Man 2 og Thor: God of Thunder.