Spil som Guitar Hero og Rockband har givet fornyet interesse til det at spille på instrumenter, men hvad gør du når det kribler i fingrene og du ikke sidder eller står hjemme foran fladskærmen? T-shirten her fra ThinkGeek kan hjælpe. Overordnet set er der blot tale om en sort T-shirt men den har nogle trykfølsomme knapper på fronten, samt et motiv af et trommesæt. Du kan ved at trykke på trommerne spille som var det et rigtigt trommesæt, og som videoen HER antyder, vil den med garanti vække opsigt og interesse blandt folk omkring dig.
Naturligvis kan T-shirten vaskes, men højtaleren, batteriet og resten af elektronikken skal lige pilles af først. Du kan købe den specielle T-shirt HER hvor den koster $29.99.