Endelig, efter rigtig, rigtig mange forsinkelser ankommer Gran Turismo Sport d. 18 oktober, og fans er tydeligvis meget spændte på at se hvordan serien kommer til at gøre sig på PlayStation 4. Dog viger dette spil meget fra den kendte formular med færre biler og baner og et større fokus på online og det at repræsentere en klub eller et land. Dette har forårsaget kontroverser, og nu har udvikleren Polyphony Digital valgt at vise dig præcis hvad spillet handler om i tre nye trailere.
Disse trailere viser lidt om online, PlayStation VR og det nye matchmaking-system.
