Skip to main content
Gamereactor Nyheder Sleeping Dogs
Nyheder

True Crime: Hong Kong genoplives

Square Enix overtager
Rasmus Lund-Hansen 2 august 2011

Som bekendt blev det ellers stort anlagte True Crime: Hong Kong droppet af Activision tidligere i år, men det ser ud til at spillet alligevel finder vej til hylderne i en eller anden form.

Square Enix har nemlig overtaget udgiverrollen på projektet, som udvikleren United Front Games tilsyneladende er fortsat med, efter Activision trak stikket.

Rettighederne til True Crime-navnet og serien ligger stadig hos Activision, så spillet skal blandt andet have et nyt navn, inden det udkommer. Square Enix omtaler spillet som "en fantastisk mulighed for at skabe en ny og unik franchise, som spillerne vil lære at kende og elske i mange år frem".

Det sidste spil, som United Front Games har lanceret, er ModNation Racers til PS3.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.