Dansk
Gamereactor
nyheder

Trump bekræfter at Microsoft er interesserede i at købe TikTok

I kongressens øjne ville det løse den umiddelbare problematik.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Microsoft har allerede købt stort ind det sidste årti, og det kulminerede naturligvis i det ret dyre opkøb af Activision Blizzard for bare et par år siden. Men nu står de måske til at skulle købe og operere TikTok som et led i præsident Donald Trumps plan om at holde platformen åben i USA.

Lige nu ejer kinesiske ByteDance TikTok, men igennem en disputs om indsamling, opbevaring og brug af brugeres personlige data har den amerikanske kongres stemt for en bandlysning i USA, noget som Trump forsøger at afværge ved at overse et køb af TikTok i USA.

Ifølge Reuters har Trump nu bekræftet at Microsoft lige nu forhandler om at købe TikTok, men præcis hvordan det her køb hænger sammen ved vi endnu ikke.

Det er blevet argumenteret af blandt andet Elon Musk at det er kritisabelt at Kina får lov til at operere en så stor platform i blandt andet USA, når alle vestlige apps af samme kaliber blokeres aktivt i Kina.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved om Microsoft kan klare at styre en platform som TikTok sådan lige ud af det blå, for selvom de har deres Azure-infrastruktur, så er det tætteste de lige nu er på at styre en app i samme størrelsesorden måske Skype, eller LinkedIn.

Vi følger sagen tæt.

Trump bekræfter at Microsoft er interesserede i at købe TikTok


Indlæser mere indhold