Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Trump skal mødes med chefer fra spilbranchen for at tale om våben og vold

Som bekendt fandt et tragisk skoleskyderi sted for nogle uger siden i Parkland, Florida, og siden da er endnu en hed debat om potentielle løsninger på problemet opstået i landet. Trump har tidligere insinueret,…
Magnus Groth-Andersen 2 marts 2018

Som bekendt fandt et tragisk skoleskyderi sted for nogle uger siden i Parkland, Florida, og siden da er endnu en hed debat om potentielle løsninger på problemet opstået i landet. Trump har tidligere insinueret, at medier som spil og film kan bære en del af skylden, og som led i hans plan om at lytte til forskellige parter før konkrete lovforslag lægges på bordet, skal han nu mødes med repræsentanter fra spilbranchen for at diskutere våben og vold.

Dette er blevet afsløret af pressesekretær Sarah Huckabee Sanders på et pressemøde (via BuzzFeed), hvor hun sagde således.

"Next week he'll be meeting with members of the video game industry to see what they can do on that front as well"

Det lyder måske en kende vagt, men ifølge Sanders er dette endnu et skridt imod planen om at sikre landet imod vold på skolerne.

"This is going to be an ongoing process and something that we don't expect to happen overnight but something that we're going to continue being engaged in and continue to look for the best ways possible to make sure that we're doing everything we can to protect schools across the country,"

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.