Skip to main content

Turboweekend - Ghost of a Chance

Den københavnske electro-synth-trio har stadig et rungende ekko fra deres debutalbum Night Shift hængende efter sig, når de slår dørene op til deres seneste album, Ghost of a Chance.
Marie-Louise Wagner 14 april 2009

Der er så absolut ingen tvivl om, hvem der endnu en gang inviterer inden for i dette rockede synth-symposium, selvom tempoet og ihærdigheden har sænket sig en hel del.

Debuten fra 2007 var en festlig én af slagsen, og man var ikke et sekund i tvivl om, hvilke hensigter Turboweekend havde med albummet. Det var et gigantisk festfyrværkeri, der kunne tilfredsstille selv den tørstigste electro-holiker. Singlerne Into You og Wash Out, der også undergik et ansigtsløft i form af et SuperTroels remix, var begge eksplosive energiudladninger, og det faldt ret godt i streng med resten af albummet.

På Ghost of a Chance fanger man hurtigt en anden stemning, og selvom der stadig er en masse af alle de udglattende og lækre synthflader, som vel må ses som Turboweekends varemærke, så er det stadig en ny tilgang til genren og deres stil. Jeg skruer derfor automatisk ned for tempoet, når jeg lytter til denne plade, men forventningerne overskrues og rammer langt forbi max. Denne nye stil klæder dem, ligeså vel, som den gamle stil klædte dem for et par år siden.

After Hours, som er albummets første single er et glimragende pragteksemplar på Turboweekend anno 2009. Der er virkeligt gjort plads til Silas Bjerregaards udmærkede vokal, og den tunge bas rammer et sted i mellemgulvet, og summer videre. Nummeret Holiday rammer cirka ligeså plet, som førstesinglen, og man fornemmer hurtigt, at de tre unge mænd rent faktisk føler sig bedre tilpas i en genre, hvor adjektivet "hygge" kunne passe ind i en form for hygge-electro-rock sjasket til med synth og en velrullet vokal, der er tilpas kompakt og tilpas anvendelig.

Hen mod slutningen, hvor man egentligt blot er begyndt at lulle med, og føler sig godt tilpas sænker trioen tempoet yderlige. Up With The Smoke - Down With The Ash og Your Body Free From Mine er yderst behagelige numre i et nærmest Mikael Simpson agtigt lydunivers, hvor den ene lyd skaber den næste, og man ikke helt hvad man skal forvente af næste takt.

Jeg er yderst tilfreds, når det sidste nummer ringer af, og skammer ikke ved at starte det hele forfra. Mmmh..

Fuld profil 95 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.