Turok

Bolivia måske. Eller Brasilien. Panama havde også været et godt sted. Ja, Panama - det ville måske have været det perfekte valg. Frodig regnskov fyldt med dug og cikade-sang. Det ville passe glimrende til Turoks eksotiske omgivelser. I stedet sidder jeg i en taxa på vej gennem det indre London. Destinationen er et showroom lejet for dagen, og da min norske kollega og jeg ankommer til stedet, checker en velklædt vagt, at vi nu også står på gæstelisten. Det er et pænt kvarter midt i byens hjerte, men man ved aldrig, om nogen vil prøve at snige sig ind til et fancy spil-arrangement med designermøbler og moderne musik.

Men allerede på vej op ad trappen til førstesalen begynder jeg at ane, at jeg kan skue langt efter møblerne og musikken, og den grønne belysning giver et hint om, hvad jeg øjeblikket efter opdager: Panamas urskove er flyttet til London! Jeg er inviteret til millionbyen for et kig på Turok, som arrangørerne håber på bliver et af næste års store FPS'er. Spillet foregår på en eksotisk planet, og denne dag er førstesalen i showroomet omdannet til en frodig jungle fyldt med grønne planter, krybende røg og endda også en indelukket lugt, som blander sig med cikade-sangen fra højttalerne. Det matcher omgivelserne i spillet, og udgør en imponerende og flot baggrund for de to lange rækker af Xbox- og PS3-maskiner, som smyger sig tæt langs væggene i begge sider af lokalet.

Spilkendere vil formentlig nikke genkendende til Turok-serien. Baseret på en tegneserie fra 1950 blev seriens første spil født for ti år siden på Nintendo 64 og blev meget flot modtaget. Siden fulgte adskillige efterfølgere med stadigt dårligere anmeldelser til følge, inden Turok: Evolution i 2002 for alvor fik taget livet af serien. Men nu har Propaganda Games fundet genoplivningsudstyret frem, og Turok skal føres tilbage til rødderne. Der er endnu et par måneder til, at spillet udkommer, men alligevel er det denne dag muligt at spille et par baner fra spillet.

Straks en PS3-maskine bliver ledig, griber jeg joypaddet og går i krig. Alt, jeg ved, er, at man spiller rollen som Joseph Turok, som sammen med sin deling bliver sendt til en næsten øde planet for at anholde krigsforbryderen Roland Kane. Men lige fra starten går missionen galt, da Kanes styrker skyder delingens rumskib ned og kun få overlever. Og kort efter føjes spot til skade, da man opdager, at der er andre end Kane på planeten. For overalt går dødsensfarlige dinosaurer rundt. Og så starter jagten. På Turok.

Mit første spil slutter efter tredive sekunder. Jeg drøner hastigt frem mod en hurtig velociraptor og giver den en byge hagl i hovedet med min shotgun. Der er et voldsomt rekyl i geværet, og det er svært at sigte, men til sidst får jeg bæstet ned med nakken. Men sekundet efter sprøjter blodet fra min egen nakke og jeg synker død sammen. Velociraptorer jager i flok, og jeg har uforvarende bevæget mig ind midt i en flok, som hurtigt river mig i stykker. Jeg prøver endnu et par gange igen, men uden større succes. Det virker, som om Turok er for svært - man dør alt for nemt, tænker jeg.

Det viser sig hurtigt, at det måske er en forhastet konklusion. Arrangørerne kalder os alle hen til storskærmen til en nærmere præsentation af spillet, og det er her, det går op for mig, at der er mere i Turok, end mit første korte bekendtskab afslørede. Med den rigtige timing kan Turoks kniv gøre det af med dinoerne i et enkelt, blodigt hug. Og de store bæster angriber, når de ser rødt, så hvis man skyder en signalraket afsted mod et udvalgt offer i en velociraptor-flok, så bliver den angrebet af sine artsfæller, og så har man pludselig mulighed for at liste forbi flokken eller forberede et større angreb med raketkasteren. Og når man render ind i Kanes håndlangere, kan man placere computerstyrede maskingeværer på jorden præcis som i Aliens-filmen. Turok ser noget mere cool ud i dette lys.

Bevæbnet med den nye viden, kaster jeg mig igen over spillet og opdager, at der er noget om snakken. Kampene mod både dinosaurusser og Kanes soldater er dybere, end de først gav indtryk af. Det er endnu for tidligt at fælde en dom over dem, for dertil var der adgang til alt for få baner. Men potentialet er i orden. Det tegner til, at der skal bruges både kløgt og firepower, hvis man vil have det bedste ud af spillet, og det er et godt tegn. Grafisk ser Turok ikke ud til at kunne matche de bedste titler på markedet. For eksempel ser det ikke ud til, at granater sætter sig spor i landskabet, og teksturerne ser specielt på PS3 lidt for grove ud. Men det er som sagt beta-versioner, og meget kan ske de næste to måneder. Historien var det ikke til at få et godt indblik i, men da Kane er Turoks mentor fra gamle dage, er der grund til at håbe på en engagerende og velskrevet fortælling.

Holdet bag spillet, Propaganda Games, har ønsket at bringe overlevelseskampen helt i centrum for oplevelsen på den farlige planet, mens man samtidig arbejder sig tættere og tættere på Kane. Og det er kærligheden til det allerførste spil i serien, som har gjort, at man nu igen vil bringe Turok til live.

"Vi har folk på holdet, som var med til at skabe det oprindelige Turok, og vi holder alle sammen meget af det første spil. Men de senere spil i serien var ikke særligt gode. Derfor starter vi forfra, for vi elsker Turok-universet. Vi vil bringe Turok tilbage til rødderne og give spilleren fornemmelsen af at være jagtet i en stor, fremmed verden, og det er lykkedes for os, tror jeg", siger Josh Holmes, som er en af grundlæggerne af Propaganda Games, og som i sin egenskab af studio head har været en af de kreative kræfter bag Turok.

Han er godt klar over, hvad mange af journalisterne har snakket om, mens de har prøvespillet hans hjertebarn på både Xbox 360 og PS3: 360-udgaven ser bedre ud. Men hans forklaring er enkel. PS3-udgaven er ikke en tarvelig port af 360-udgaven - de to versioner er udviklet sideløbende, men 360-koden har gennem hele udviklingen været en måned foran i processen, og derfor er der på nuværende tidspunkt en forskel. 360-udgaven er stort set færdigudviklet, mens PS3-udgaven stadig mangler en del og ikke er optimeret endnu, forklarer han.

Det er Epics Unreal Engine, som ligger under motorhjelmen, og Josh Holmes roser den for at have givet udviklerholdet mulighed for at skabe en verden fyldt med gigantiske dinosaurusser. Og netop de store monstre er det element, som Josh Holmes selv er mest stolt af.

"Jeg er meget stolt over, at vi har skabt en modstander, som ikke benytter våben, og som er blevet så vellykket og livagtig. Der udkommer rigtig mange FPS'er, men dinosaurerne gør, at Turok adskiller sig fra alle de andre. Der er ikke noget, der ligner Turok på markedet", siger Josh Holmes.

Adspurgt om der er ting, han gerne ville have gjort anderledes, lyder svaret efter en kort tænkepause:

"Vi brugte rigtig lang tid på at skabe køretøjerne til spillet. Men da vi endelig satte dem ind, så føltes de malplaceret. Spillet var ganske enkelt bedre uden dem, og så besluttede vi at fjerne dem igen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vil jeg ikke afvise, at jeg ville inkludere co-op i singleplayer-kampagnen, hvis jeg kunne. Der er co-op i spillet, men ikke i selve kampagnen. Og man kan ikke bare klistre sådan en funktion på bagefter, for banerne skal skabes med co-op for øje, for ellers bliver balancen forkert, siger han.

Forud for snakken har jeg også prøvet multiplayerdelen. Den er efter min bedste overbevisning inspireret af Halo og virker også interessant. Men manglen på en løbe-knap gør, at det er svært at kæmpe sig i dækning, når man bliver beskudt. Men fravalget af en løbeknap er ifølge Holmes helt bevidst.

"Vi ønskede at gøre kniven til omdrejningspunktet i spillet, så når man vælger kniven, løber man automatisk hurtigere - sådan som man også kender det fra Counter-Strike. Det er også årsagen til, at der ikke er et nærkamps-angreb, hvor man slår med pistolkolben eller knytnæverne. Vi ville sætte fokus på kniven og sørge for, at man hele tiden vendte tilbage til den. Både i nærkamp, og når man har travlt. Det er et designvalg, som vi har diskuteret indgående", siger Josh Holmes.

Og det er ikke umuligt, at Propaganda Games har truffet de rigtige valg. I hvert fald vokser Turok, jo mere man spiller det, og det er altid et godt tegn. De bedste spil skal man som regel lige have ind under huden, inden man rigtigt falder for dem. Det er ikke til at sige, om Turok bliver en kortlivet flirt eller et langt forhold, men heldigvis er potentialet til stede. Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvordan den endelige udgave af Turok kommer til at se ud. For efter et par hurtige timer i selskab med spillet var jeg stadig sulten efter mere.