Man skulle umiddelbart tro at Twitter, eller X, er lidt i vanskeligheder efter Elon Musk overtog, for lige meget hvad man synes om hans beslutninger, personlighed eller væremåde online, så har platformen mildest talt blødt brugere, og reklamepartnere.
Og nu er der kommet et ret klart eksempel på hvor galt det egentlig står til, for blandt X's vigtigste markeder er naturligvis England, men her har tjenesten mistet en betragtelig mængde brugere, og på kort tid også.
Financial Times har udgivet en rapport der beviser at tjenesten skrumper i England i et alarmerende tempo. Mere specifikt er antallet af daglige brugere i USA faldet med 20% siden sidste år, og i England er det hele 30% - altså otte millioner daglige brugere for et år siden, men 5.6 millioner i dag.
Financial Times siger at det hovedsageligt består i at brugere vælger Threads i stedet, men også Bluesky, som er vokset ret hurtigt også, og de peger også at meget specifikke brugere er ved at forme et ekkokammer på X der ikke synes at være lige så inkluderende for andre.
Bruger du det selv stadig?