Tyrkiets politiske krise: Istanbuls borgmester tilbageholdt midt i markedsuro

I skyggen af Istanbuls skyline brød en politisk storm ud, da politiet eskorterede borgmester Ekrem Imamoglu, oppositionsfiguren, der ses som præsident Erdogans mest formidable rival, i forvaring på anklager om korruption og påståede forbindelser til det forbudte PKK.

Tilbageholdelsen, der blev fordømt af hans Republikanske Folkeparti (CHP) som et juridisk kup for at afspore hans præsidentambitioner, sendte chokbølger gennem Tyrkiets skrøbelige økonomi, hvor liraen faldt med 12 % til hidtil usete 42 mod dollaren.

Markederne veg ikke kun tilbage over den juridiske offensiv mod en populær leder, men også over den accelererende udhuling af institutionel tillid i en nation, der allerede kæmper med inflation og polariseret politik.

Imamoglu, der er klar til at blive CHP's officielle kandidat, står nu over for en labyrint af beskyldninger, fra bestikkelse til hjælp til terrorisme, midt i en voksende stramning, der har set oppositionens borgmestre afsat, journalister blive ramt og protester hurtigt slået ned.

Hans håndskrevne besked, der cirkulerede online, lovede modstandskraft mod fabrikerede løgne, mens tilhængere trodsede forbud mod at råbe uden for politiets hovedkvarter, og deres stemmer gentog opfordringer til ansvarlighed.

Regeringen, der afviser påstande om politisk indblanding, insisterer på, at retsvæsenet handler uafhængigt, selv om kritikere peger på timingen: Imamoglus tilbageholdelse følger annulleringen af hans universitetsgrad, et skridt, der kan udelukke ham fra præsidentembedet.

Med Erdogans begrænsede valgperiode, men utugtet efter sidste års valgnederlag, tester krisen Tyrkiets demokratiske facade og dets delikate tilnærmelser til kurdiske fredsforhandlinger, der nu er truet af anklager, der forbinder Imamoglus alliance med et pro-kurdisk parti med terrorisme.

Den internationale fordømmelse svulmede op, men Ankaras valutainterventioner, 10 milliarder dollars brugt på at støtte liraen, afslørede dybere bekymringer. Indtil videre er det endnu uvist, om gadernes ulmende utilfredshed eller stemmeurnen vil afgøre.