Skip to main content
Gamereactor Nyheder Watch Dogs
Nyheder

Ubi afslører Watch Dogs

Nyt spil fra Ubisoft Montreal
Rasmus Lund-Hansen 5 juni 2012

Dette og de efterfølgende billeder er grabbet fra Ubisofts livestream.

Mange har længe spekuleret på, hvad Ubisofts studie i Montreal har gået og pønset på. Her til aften fik vi svaret: et helt nyt spil kaldet Watch Dogs.

Som en slags Assassin's Creed, hvis det foregik i en nær fremtid, templarerne var skiftet ud med et skjult men drakonisk overvågningssamfund, og parkouren var erstattet af hacking af sine omgivelser og brutal vold.

I demoen så vi spillets hovedperson, Aidan Pearce, gå ned af en travl storbygade, trænge ind i et galleri, hvor der var premiere på en ny udstilling fra en pompøs kunstner, der åbenbart er spillerens mål.

Vi så hvordan han skyggede flere personer, mens små profiler på de omkringværende personer poppede op i bedste AR-stil. Efter at være kommet på sporet af sit mål, forlader Aidan bygningen igen, begiver sig ned til et lyskryds som skurken er på vej mod, og hacker trafiklysene så han forårsager et sammenstød. Herefter bryder der en ildkamp ud, hvor Aidan løber i dækning bag de smadrede biler, indtil han til sidst får fat i målet og henretter ham på kynisk vis.

Overvågning og digitale spor er klare temaer i spillet, hvilket blev tydeligt slået fast med en paranoia-inducerende trailer, der blev vist inden det faktiske gameplay. Platforme og udgivelsesdatoer blev ikke nævnt, men Watch Dogs var efter undertegnedes mening klart det mest imponerende spil i Ubisofts i forvejen vanvittige præsentation.

Opdatering: Ubisofts presseside skriver, at Watch Dogs kommer til PC, PS3 og Xbox 360. Der er ingen udgivelsesdato endnu.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.