Ubisoft er naturligvis kendte for deres store franchises, men de er også respekterede for deres yderst specielle mindre titler som Child of Light og Valiant Hearts: The Great War.
Nu ser det ud til at vi med Grow Home har endnu en speciel oplevelse i vente. PC-spillet er udviklet af et 8-mands hold hos Reflections i Newcastle.
I Grow Home spiller man en androide, der er programmeret til at opstøve nyt planteliv i kampen for at finde en måde at producere mere ilt til dens hjemplanet på. Det involverer masser af vertikale udfordringer for den lille mekaniske tingest.
"Whether it's BUD's charming, procedurally generated animation, the awesome structure of the Star Plant players create or the beautiful landscapes, there is a peaceful, innocent vibe about Grow Home that makes the game utterly unique," fortæller Pete Young, der er producer hos Reflections.
Det ser ganske nydeligt ud, hvilket vi er sikre på, at du er enig i, når du har kigget nærmere på billederne og traileren herunder.


