Ubisoft har rigtig mange spil under udvikling lige nu, men på det seneste har de koncentreret sig mere om at få sat udgivelsesdatoer på, og udlevere mere konkret info om, disse spil, snarere end at pejle på med flere CG-trailere.
Men ét spil vi endnu stort set intet ved om er Beyond Good & Evil 2, der har modtaget to trailere, men endnu intet gameplay. Det betyder dog ikke at projektet er lagt på is. Som GameByte skriver så adresserede Ubisoft det her direkte i deres seneste kvartalsrapport fremgår spillet nemlig under deres "Premium Offerings Over the Coming Years":
"Revival of fan-favorite franchise with Beyond Good and Evil™ 2"
Men de nævner ikke mere end det, og det har igen skabt debat blandt fans, der finder det bizart at Ubisoft ikke vil nærme sig en estimering af spillets lanceringsvindue.
Du kan se den seneste trailer herunder, der i øvrigt er fra 2018.
