Ubisofts diverse spil har længe haft en slags lighed, og det nærmest på tværs af genrer. Spil som Far Cry 5, The Crew 2, Watch Dogs 2 og Assassin's Creed Origins er konstrueret omkring de samme ideer, til det punkt hvor det originale The Crew sågar havde radiotårne man skulle opdage før at dele af kortet blev låst op.
Nogle har kaldt dette "Ubification", altså en meget bestemt skabelon som spillene blev skåret ud efter, og det resulterede for nylig i at Ghost Recon: Breakpoint kom til at ligne The Division 2 en hel del. Og det gjorde delvist at spillet floppede hårdt, og det har angivelgivis ledt Ubisoft til at stille sig selv nogle svære spørgsmål.
Ovre hos Video Games Chronicle siger de nu, at Ubisofts interne proces før har været domineret af bare få mennesker, men at de nu vil skabe mere variation i forhold til hvem der får disse ideer.
"In the previous system that editorial had, there were often the ideas of just one or two people getting put into every game. That's why you tended to see such similarity, because it's the same taste and opinion being replicated."
Og dette er sjovt nok blevet bekræftet af Ubisoft i en meddelelse:
"We are reinforcing our editorial team to be more agile and better accompany our development teams around the world as they create the best gaming experiences for players."
Hvad det helt præcis betyder vides endnu ikke.