Skip to main content
Nyheder

Ubisoft har i al stilhed udgivet deres første blockchain spil

Spillet er et turbaseret rollespil, og det indeholder NFT'er med en pris på op mod 440.000 kr.
Palle Havshøi-Jensen 31 oktober 2024

Ubisoft har i al stilhed udgivet deres første blockchain spil, det taktiske turbaserede NFT rollespil Champions Tactics: Grimoria Chronicles.

Spillet blev annonceret i juni sidste år og er nu ude på PC. Spillet er gratis, men det kræver at man har en blockchain wallet linket til ens konto i spillet, selvom man ikke planlægger at bruge kryptovaluta.

I spillet kan man købe figurer, som skal bruges i tre-og tre kampe mod andre spillere og de kan købes med enten in-game guld eller med kryptovaluta. Disse figurer er NFT'er og kan købes på spillets markedsplads og de varierer i pris fra 7 dollars (48 kr.) og helt op til 64.000 dollars (lige under 440.000 kr.).

Det ser ud til, at man godt kan spille Grimoria Chronicles uden at gøre brug af kryptovaluta, men vi gætter på, at man får meget svært ved at klare sig i spillets kampe, hvis man ikke køber de NFT'er, som er til salg i spillet markedsplads.

Spillet er udviklet af Ubisoft Paris og Ubisoft har flirtet med NFT'er i noget tid. De lancerede deres egen NFT platform Quartz for et par år siden, som dog ikke overlevede ret længe. Ghost Recon Breakpoint var det første spil som var en del af betaen i Quartz, men det var en stor fiasko, da der stort set ikke blev solgt nogle NFT'er. I et efterfølgende interview mente Ubisofts NFT-ansvarlige at gamerne, ret kontroversielt, "just don't get it".

Efter den fiasko, er det måske lidt overraskende, at Ubisoft fortsat udforsker blockchain gaming og nu er den første udgivelse altså ude på PC - du kan se lanceringstraileren nedenfor og læse mere om spillet her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.