For nylig kunne Ubisoft og Microsoft afsløre, at ikke bare ankommer Rainbow Six: Extraction til Xbox Game Pass på lanceringsdagen, der er også planer om at bringe Ubisofts eget abonnement, Ubisoft+, til Xbox-platformen, efter at have været eksklusivt til PC i lang tid.
Tjenesten giver, ligesom så mange andre, adgang til et hav af Ubisoft-titler, inklusiv helt nye af slagsen, og det ankommer som separat abonnement på et senere tidspunkt. Men hvad med PlayStation? Ja, der er der, sjovt nok, ikke rigtig nogen planer.
PushSquare rakte ud til Ubisoft for at bekræfte om der er planer for PlayStation-platformen. De svarede:
"We don't have anything to share about other platforms at this time".
Av, vi går ud fra at der er en eksklusiv aftale på bordet så.