Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ubisoft taber €215 millioner i regnskabsårets første halvdel, men holder fanen højt

Særligt har den franske udgiver høje forventninger til Mario + Rabbids Sparks of Hope og deres fremtidige titler.
Jakob Hansen 28 oktober 2022

Ubisoft har haft et forholdsvist stille 2022, i hvert fald når man tager i betragtning, hvor mange store titler den franske gigant normalt udgiver. Det kan også ses på virksomhedens halvårsregnskab, der ifølge Gamesindustry.biz fremviser et driftsunderskud på €215 millioner.

På trods af, at Ubisoft har tabt en del penge, så er ledelsen stadig optimistiske omkring fremtiden. Tabet var nemlig mindre end forventet, og en stor del af omkostningerne, skyldes investeringer i fremtidige projekter, som Ubisoft er overbeviste om, kan hive det tabte hjem og mere til.

"The H1 bottom line notably reflects accelerated R&D depreciation, including for the previously announced cancelled projects as we pivot our focus towards our biggest opportunities," fortæller regnskabsansvarlig for Ubisoft Frédérick Duguet i forbindelse med resultatet.

Blandt årets Ubisoft lanceringer er Roller Champions, Assassin's Creed Valhalla - Dawn of Ragnarok, Assassin's Creed: The Ezio Collection og Tom Clancy's Rainbow Six Extraction. Det nyligt udgivne Mario + Rabbids Sparks of Hope forventes at blive regnskabsårets største lancering, nu hvor Skull & Bones endnu engang er blevet udsat.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.