Dansk
Gamereactor
nyheder
XDefiant

Ubisoft trækker nu stikket på XDefiant - serverne lukkes om 6 måneder

Efter en solid start, er det gået ned ad bakke for Ubisofts free-to-play shooter, som nu bliver lukket. Studiet bag lukker også.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

XDefiant kom fint fra start og rundede 15 millioner spillere, men så begyndte de at falde fra og de spillere der var tilbage, var ikke villige til at bruge penge inde i spillet og så endte det med at blive en dårlig forretning for Ubisoft.

Nu har Ubisoft og executive producer på XDefiant, Mark Rubin, været ude og annoncere, at spillet lukker ned om 6 måneder. Ubisoft har tidligere afvist, at de var ved at trække stikket på projektet.

Free-to-play, in particular, is a long journey. Many free-to-play games take a long time to find their footing and become profitable. It's a long journey that Ubisoft and the teams working on the game were prepared to make until very recently. But unfortunately, the journey became too much to sensibly continue.

- XDefiant executive producer Mark Rubin

Spillet kan ikke længere downloades, dog vil serverne forblive åbne de næste 6 måneder og den planlagte Season 3 vil udkomme som planlagt. Alle der har købt Founders Pack og købt in-game indhold inden for de sidste 30 dage, vil få pengene refunderet.

Ifølge Insider Gaming betyder nedlukningen af XDefiant også, at studiet bag, Ubisoft San Francisco, og support studiet Ubisoft Osaka, begge lukker ned. Halvdelen af medarbejderne i Ubisoft San Francisco vil blive rykket over på andre projekter. I alt vil mellem 170-180 ansatte miste deres job.

XDefiant er blot det seneste free-to-play spil, som må lukke ned på grund af dårlig økonomi. De store spilstudiers jagt på det næste Fortnite er en dyr omgang, både i dollars men også i menneskelige omkostninger, hvor hårdtarbejdende udviklere mister deres job, når projekterne lukkes ned.

XDefiant

Relaterede tekster

XDefiantScore

XDefiant

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Til trods for at spillet virkelig mangler et gratis Battle Pass, så er det her kommet virkelig godt fra start af.



Indlæser mere indhold