Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ubisofts salg går fremad

Flotte tal i kvartalsrapport
Rasmus Lund-Hansen 20 juli 2012

Ubisoft har i dag udsendt deres seneste kvartalsrapport, og den franske udgiver kan melde om flotte tal. I alt solgte man for €131 millioner i kvartalet april-juni (cirka kr. 974 millioner), hvilket er en stigning 27,2 procent i forhold til året før.

Det resultat er bedre end Ubisoft havde forventet, og udgiveren fremhæver blandt andet Ghost Recon: Future Soldier som årsagen. Dette spil solgte bedre end man havde regnet med, og var det bedst sælgende konsolspil i USA i både maj og juni måned.

Salget af digitale titler voksede med 112 procent, primært på grund af free-to-play-titler og Trials Evolution, der slog den hidtidige Xbox Live Arcade-rekord for salg på udgivelsesdagen.

Ubisoft forventer at have et overskud på €70-90 millioner for hele regnskabsåret 2012-2013, der slutter 31. marts.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.