Skip to main content
Gamereactor Nyheder Minecraft Legends
Nyheder

Udvikler: Minecraft Legends bliver ikke kun for fans

Vi hører mere om det kommende multiplatformspil.
Jakob Hansen 19 juli 2022

Da Microsoft afholdt deres Xbox & Bethesda Games Showcase sidste måned, fortalte de, at alt det fremviste ville blive udgivet inden for 12 måneder. Det betyder også (hvis planerne holder), at Minecraft Legends udkommer allersenest i juni 2023.

Nu har vi fået flere detaljer om Minecraft Legends. I videoen herunder fortæller ledende medarbejdere hos de to involverede studier, Mojang og Blackbird Interactive, mere om, hvad vi kan forvente af det taktiske actionspil.

Udviklerne fortæller blandt andet, at spillet er lavet til at appellere til en bred målgruppe og ikke nødvendigvis blot Minecraft-fans (om end det i sig selv nok er en ret bred målgruppe).

Minecraft Legends vil blive tilgængeligt på PC, PlayStation, Nintendo Switch og Xbox. Det kommer også til Xbox Game Pass på udgivelsesdagen.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.