Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fortnite
Nyheder

Udvikleren bag Diablo Immortal har lavet en direkte klon af Fortnite

Sidste år løftede Blizzard sløret for Diablo Immortal ved BlizzCon, og responsen fra fans både ved selve begivenheden og online var mildest talt lunken. Det skyldtes blandt andet at det er den koreanske udvikler…
Magnus Groth-Andersen 15 april 2019

Sidste år løftede Blizzard sløret for Diablo Immortal ved BlizzCon, og responsen fra fans både ved selve begivenheden og online var mildest talt lunken. Det skyldtes blandt andet at det er den koreanske udvikler NetEase der står for størstedelen af udviklingen, og de har for vane at udgive hvad man stort set kan kalde klonspil - de har sjovt nok udgivet en række spil der lægger sig meget tæt op af Diablo.

Udvikleren er nu kommet i fedtefadet igen, for som PCGamesN skriver har udvikleren for nylig udgivet et battle royale-spil ved navn FortCraft i beta på det asiatiske marked, men spillet skiftede hurtigt navn til BuildTopia.

Spillet lader til direkte at løfte grafiske aktiver fra blandt andet Fortnite men også Minecraft, og allerede er adskillige af disse aktiver blevet fjernet efter spillere har sat spørgsmålstegn ved lighederne.

Dette har endnu en gang skabt debat om NetEases praksisser, og om hvorvidt de bare "reskinner" eksisterende spil. Blandt andet har de fået kritik for at Diablo Immortal tilsyneladende deler mange mekaniske ligheder med deres spil, Crusaders of Light.

Daniel Ahmad fra Niko Partners har udgivet et lille klip fra BuildTopia, og det kan du se her.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.