Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Udvikleren bag Little Nightmares arbejder på to nye spil

Tarsier Studios leder efter flere mennesker til at arbejde på deres kommende titler, og ifølge studiets hjemmeside leder de efter flere roller at udfylde, blandt andet art director, lead game designer og character designer.…
Martin Lindgaard Svane 25 februar 2021

Tarsier Studios leder efter flere mennesker til at arbejde på deres kommende titler, og ifølge studiets hjemmeside leder de efter flere roller at udfylde, blandt andet art director, lead game designer og character designer. Umiddelbart lader det til at være til et projekt i tidlig udviklingstadie.

Ved lead designer opslaget står der, at Tarsier er i gang med at lave to nye spil, men ikke er klar til at afsløre hvilken genre de er i. Dog er der måske et hint at hente ved art director opslaget, hvor beskrivelsen er, "looking for an Art Director with a strong portfolio and passion for creating games within the visual style of Little Nightmares.".

Dette sætter spekulationerne i gang for Tarsiers fremtid, og studiet udtalte for nyligt at de er gået i gang med at bevæge sig imod nye IP'er. Dog er Tarsier blevet opkøbt af Embracer Group og Little Nightmares-IP'en er ejet af Bandai Namco, så det er usandsynligt at Tarsier arbejder på en ny Little Nightmares titel.

Vi må vente og se hvad Tarsier's fremtid bringer.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.