Vi har allerede skrevet om indholdet i den særlige Legendary Edition-samplerpakke af det kommende Halo: Reach. Udover spillet får man blandt andet en statue af Noble-holdet, særlige eksklusive items i spillets online-del, en dagbog og nogle dokumenter der omhandler spillets baggrundshistorie.
Hvis det ikke er nok til at få dig til at købe pakken, så har Bungie netop tilføjet lidt mere indhold: To timers kommentarspor fra udviklerne selv.
Kommentarsporet er klippet ned til kun at dække de vigtigste øjeblikke i spillet, deraf den relativt korte længde. Creative Director Marcus Lehto, Audio Director and Composer Marty O'Donnell, Cinematics, Story Lead Lee Wilson og Effects Lead Steve Scott medvirker på lydsporet.
Den officielle beskrivelse kalder det "Bungie's sidste ord om Halo: Reach", hvilket jo lyder flot.