Scanner Sombre er måske ikke ligefrem det spil du forventede at se fra det britiske indie-studie, Introversion, der blandt andet har stået for Darwinia og senest Prison Architect. Dog er dette udviklerens næste spil, og det udkommer allerede i morgen onsdag, d. 26 april.
I spillet skal du undslippe en grotte der er totalt dækket i mørket, og det eneste værktøj du har til at hjælpe dig er en såkaldt LIDAR-scanner, der pletvis belyser omgivelserne, så du kan se.
Spillet tager sig ganske godt ud, og du kan se det i aktion herunder.

