Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ugens bedste trailere

Hvilken var din favorit?
Redaktionen 9 november 2012

Hver uge finder Gamereactors chefredaktør en håndfuld af de GRTV-trailere der var blandt hans favoritter. Se med herunder for nogle af ugens trailer-højdepunkter ifølge Lee West.

Elder Scrolls og især Skyrim har en særlig plads i mit hjerte. Der er et eller andet specielt over naturen i Tamriel, og jeg får altid lyst til bare at undersøge og gå på opdagelse. Derfor glædede det mig at se netop dette fremhævet som et af de vigtigste aspekter i Elder Scrolls Online. Og så var det en dejlig lang gennemgang af, hvad vi har i vente fremfor bare CGI-blær.

Blasfemi var det første ord, der sprang i hovedet på mig, da jeg hørte at Star Wars skulle kobles sammen med Angry Birds, men efter nogle fornøjelige timer med Angry Birds Star Wars er jeg blødt op. Jeg synes faktisk at den let tåbelige karikatur af Star Wars-universet er ret herlig. Bare se kamp-scenen i Mos Eisley. Blasfemi? Tjoe, men også en ret nuttet en af slagsen.

Jeg glæder mig til Far Cry 3. Vores første prøveture har virket overordentligt positive, og blandt andet derfor ser jeg altid frem til mere omkring spillet. Med historie-traileren her får vi et godt indblik i forvandlingen fra turist til overlever.

Det er Tekken. Det er til Wii U. Det alene er ikke nok til at hidse mig op, men helt ærligt: det er første gang at jeg har lyst til at sige at Mario & Luigi ser badass ud, og det er alene er nok til, at den japanske trailer ryger med på ugens liste.

Den sidste trailer som for alvor fangede mig i denne uge, var Hitman cinematic-traileren. Klipningen, måden Agent 47 træder ud i korridoren på 42 sekunder inde i traileren (ja jeg har set den for mange gange), mens det Daft Punk-lignende musik ruller, er nok til at jeg glæder mig til Absolution. Kort men lækker trailer.

Hvilken var din favorit?

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.