Ganske vist plejer denne skribent sædvanligvis at blogge om ugens udgivelser, men denne weekend får I dem som nyhed.
Det har været en travl uge på mobilfronten. Hvis du enten har en Android, en iDims fra Apple eller er aktionær i Gameloft er der nemlig god grund til at juble.
Gameloft leverede licensspillet Fast Five the Movie: Official Game HD, der ganske enkelt er hæsblæsende mobilræs og et af de bedste arcaderæs vi endnu har oplevet på de håndholdte platforme. Spillet bygger godt på filmlicensen og lader dig køre hekstiske ræserløb og opgradere dine biler, mens bygninger styrter om ørerne og nitroen lades op. Tænk Burnout med eksploderende omgivelser, og du er godt på vej.
Fast Five er ude både på Android, iPad og iPhone til omkring 30 kroner.
En anden titel der fik en opdatering og udvidelse er Fishlabs' Galaxy On Fire 2. I første omgang kun til iOS-platformen, men Android-ejere får den senere på måneden, hvis alt går som planlagt. Her bydes der på et sort marked til alle de rumhandlende, nye (gamle) rumskibe fra forgængeren og mulighed for at eje sin egen rumstation. (Se også traileren herunder).

Så dukkede Gamelofts Order & Chaos Online endelig op. Det er en hamrende vellykket klon af World of Warcraft. Dette er en universiel app (det vil sige at kun en app kan køre på både iPhone og iPad), der inkluderer tre måneders spiltid (men kan spilles gratis efterfølgende med begrænsninger, hvis man ikke vil betale 6 kroner i måneden for den fulde fornøjelse). Har du savnet dit WoW-fix, kan det fåes her.

Er du iPad-ejer, bør du også suse forbi App-store og hente Blimp HD, der er et fornøjeligt luftskibs/platformspil. Det er nemlig lige nu nedsat fra 24 kroner til... gratis.

Både Android, iPhone samt iPad-ejere bør opstøve dual-stick-shooteren Men vs Machines. I bund og grund er det det klassiske Gun Bros-spil med nyt steampunk-udseende. Da det er godt og gratis at hente og spille, er der ingen grund til at lade være.

Og som vi har fortalt tidligere, så har vi også en utrolig lækker App ude specielt til iPad, som er ganske gratis at hente og bruge, og som inkluderer et helt specielt iPad-magasin med artikler, som du kun finder der.
Det kan du hente ved at klikke her.
