Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ugens PSN, Xbox og Wii-downloads

Så har du noget at lave i weekenden
Rasmus Lund-Hansen 12 februar 2011

Ved du ikke hvad du skal lave denne weekend? Så kunne du passende fyre op under din yndlingskonsol og se hvad der er kommet af nye downloads i løbet af ugen.

Double Fines pudsige Stacking er udkommet på både Xbox 360 og PlayStation 3, og koster henholdsvis omkring 100 og 85 kroner.

Demoen af Nail'd er også tilgængelig på begge platforme.

På PlayStation 3 kan man også finde Explodemon, der endnu et spil i den voksende spræng-dig-selv-i-luften-platformsgenre. Desuden er der trial- og fulde udgaver af Plants vs. Zombies, Richochet HD og Tales from Space: About a Blob, og så kan du også købe Assassin's Creed II direkte fra PSN, hvis du ikke allerede har det i samlingen.

På Xbox Live Arcade er det Micro Machines-lignende TNT Racers landet, og så gælder udsalget på retro-skydespil stadig weekenden over.

Der er ingen Virtual Console-spil på Wii i denne uge, til gengæld er der to nye WiiWare-titler. Cosy Fire er endnu en virtuel pejs, mens Viral Survival er et Snake-agtigt spil, hvor du skal redde DNA-klumper og undgå virusser.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.