Esporten har længe bevæget sig med kometfart, og er løbende blevet en af de mere populære sportsgrene i verden, om ikke andet i forhold til antallet af aktive seere. Men desværre har selve anerkendelsen af esporten ikke fulgt trop, og mange organisationer og lande nægter fortsat at anerkende esport som værende en gedigen sportsgren.
Men Ukraine har nu taget et afgørende skridt i netop den retning. The Esports Observer kan fortælle at den ukrainske stat nu anerkender esporten som værende en officiel sportsgren på linje med eksempelvis med fodbold. Dette kommer efter at Ukrainian Esports Federation (UESF) og Ukrainian Professional Cybersport Association (UPEA) har lobbyet for det i over et år.
Vadym Gutzayt, der sidder som Minister for Youth and Sports, siger:
"We cannot ignore this phenomenon because esports is developing very fast all over the world. Audience interest is growing every month as is the involvement of our population. We want our children, who are already at the computer most of the time, not to become addicted to gaming, but to be able to turn their hobby into an intellectual competition."