Skip to main content
Gamereactor Hardware Ultimate Ears Epicboom
Hardware

Ultimate Ears Epicboom

Ultimate Ears er færdige med at stå i skyggen af andre brands. Nu skal det blive episk.
Magnus Groth-Andersen 25 oktober 2023

Vi har før udtrykt ret meget entusiasme omkring Ultimate Ears' produkter, og har pointeret at selvom at de måske ikke byder på samme ikoniske design som eksempelvis en B&O-højtaler, eller samme øjeblikkeligt genkendelige silhuet som Marshall, så er de pålidelige, velkonstruerede og lyder bedre end mange af konkurrenterne.

Men de Ultimate Ears-produkter vi tidligere har anmeldt skulle så vise sig at være en slags opladning, for virksomheden har langt større ambitioner. Epicboom er det nye produkt, og det er både mere raffineret, og bedre på stort set alle måder, end samtlige af Ultimate Ears' tidligere produkter.

Okay, så Epicboom har nogenlunde samme fysiske proportioner som en Sonos Move, og vejer lige knapt to kilo. Den er IP67-certificeret, og er udført i miljøvenligt stof hele vejen rundt, bortset fra i bund og på toppen, hvor der er gummibelægning. Udover de ikoniske, store volumenknapper foran i en skarp kontrastfarve, så har du basal styring på toppen med Bluetooth-parring, play/pause, track skip og alt det der - der mangler ikke noget. Men smuk det er den, og det føles først nu som om at Ultimate Ears har formået at designe en højtaler der ikke bare er funktionel, men direkte æstetisk prangende, den er virkelig flot, særligt i den hvide udgave, hvis bund har røde pletter malet ind i det cremefarvede gummi. Alt dette gør at Epicboom vitterligt kan klare at være under vand 30 minutter.

Jeg nævnte Move fra Sonos med vilje, eftersom Epicboom er godt 800 kroner billigere, men der mangler ikke rigtig noget. Jo, batterilevetiden på 17 timer ikke just imponerende, men som jeg kommer ind på lige om lidt, så slår Ultimate Ears igen med et af de mest helstøbte lydbilleder i et transportabelt format jeg har hørt i lang tid.

Indvendig finder vi to 1.5" højfrekvens drivere og en 4.6" woofer, som giver en ret sindssyg, afbalanceret lyd. Der er en varme, en dybde som jeg faktisk ikke er vant til at se fra Bluetooth-højtalere, og 360 graders afspilningen er ligeledes imponerende. Der er ret solide EQ-indstillinger i den dedikerede app, som kan bruges til at tvinge lidt mere ud af individuelle musikgenrer. Desuden tillader appen at du gemmer favoritmusik via tjenester som Apple Music og Spotify, og så kan du bruge en knap på selve højtaleren som genvej.

Den er fantastisk konstrueret i et ret genkendeligt design, den er responsiv, funktionel og sikre mod vand på en måde som få andre i samme klasse kan præstere, og vigtigst af alt lyder den godt. Ultimate Ears har lavet en vinder, en vinder der placerer dem på toppen af pedestalen for fremtiden.

Godt gået.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.