Palm som ellers er kendt fra PDA-verdenen, har nu præcenteret en bærbare computer ved navn Foleo. Computeren kører med det gratis styresystem linux, har en skærm på 10" og er tiltænkt folk som i forvejen har en smartphone. Den har naturligvis indbygget trådløst Internet og bluetooth så den kan kommunikere med andre trådløse enheder, og har en batterilevetid på 5 timer.
Det er ikke planen at Foleo skal erstatte din bærbare, men nærmere fungere som et ekstra tastatur og skærm til din smartphone. I første omgang fungerer Foleo bedst sammen med Palms egne Treo modeller, men det skulle også være muligt at kommunikere med Windows Mobile-telefoner, og på sigt Symbian OS telefoner som vi kender fra Nokia.
Foleo har ingen harddisk, men i stedet et USB-stik, videoudgang og SD-card-slot.
Palm Foleo rammer det amerikanske marked engang til sommer, med en vejledende pris på ca. 600 dollar. Det vides endnu ikke præcis hvornår Foleo kommer til Europa men det bliver nok engang sidst på året.