Skip to main content
Gamereactor Nyheder Uncharted 4: A Thief's End
Nyheder

Uncharted 4-kampagnen kører med 30 fps mens der sigtes efter 60 fps til multiplayer-delen

Uncharted 4's frame-rate har været debateret en del på det sidste. Nu har udviklerne endegyldigt bekræftet, at spillets singleplayer-del vil køre med en opløsning på 1080p i 30 fps. Denne bekræftelse har co-lead designere…

Uncharted 4's frame-rate har været debateret en del på det sidste. Nu har udviklerne endegyldigt bekræftet, at spillets singleplayer-del vil køre med en opløsning på 1080p i 30 fps. Denne bekræftelse har co-lead designere Anthony Newman og Kurt Margenau givet Gamespot, hvor de forklarer, at beslutningen blev truffet for at skabe den mest flydende og ensartede spiloplevelse, når det kom til billedopdateringshastigheden.

"For mig er en låst fps på 30 meget bedre end en variabel fps på 60," fortæller Margenau.

Parret forklarede også, at hvis de skulle have spillet op at køre med 60 fps, ville det være nødvendigt at foretage en masse optimeringer i spillets baner, hvilket ville føre til endnu længere udviklingstid for hvert område. Det kunne sågar gå hen og have en effekt på historien.

Spillets multiplayer-del er en anden sag, hvor der satses stærkt på at bringe en oplevelse i 60 fps.

Er I enige med Margenau? Vil I også hellere have en stabil framerate, eller skal den bare bankes i top, der hvor det kan lade sig gøre?

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.