Så er det endelig slut med at lede efter en passende oplader til dine Sony Ericsson eller Samsung mobiler. Aldrig mere skal du rode en skuffe af kludrede ledninger igennem. I dag kunne GSMA - forbund for mobilindustrien - annoncere planerne for en standardiseret mobiloplader. Denne er baseret på micro-USB og skal fra og med 1. Januar 2012 understøttes af størstedelen af mobilerne.
Det er en beslutning der både støttes op om af de største mobilproducenter såsom Nokia, Sony Ericsson, Motorola og Samsung, samt større teleselskaber som Vodafone, AT&T, Orange og Hutchison.
Det er mobilindustrien selv der har reageret efter trusler fra EU-Kommisionen i sidste uge, hvor de ville tvinge industrien til en fælles oplader. Denne opsigtsvækkende nyhed kan betyde at producenterne nu kan sælge mobiler uden opladerer og at vi som forbrugere kan bruge den samme i en årrække.