Skip to main content
Gamereactor Nyheder Until Dawn Remake
Nyheder

Until Dawn Remake-udvikler er nu helt opløst

Studiet har været "effectively closed" siden tidligt i 2025, men
Magnus Groth-Andersen Opdateret 11 marts 2026

Ballistic Moon, studiet bag 2024 remaket af Until Dawn Remake, er officielt blevet opløst. Dette kommer måske ikke som en stor overraskelse for mange læsere, da der har været meget stille omkring studiet, efter det reelt lukkede i starten af sidste år.

Ballistic Moon har nu officielt indsendt de juridiske dokumenter i Storbritannien, der kræves for en opløsning, hvilket blev bekræftet den 9. marts 2026. Der foreligger i øjeblikket ingen officiel udtalelse fra hverken Sony, PlayStation eller Ballistic Moon, da studiets afsked er foregået i dyb stilhed.

Until Dawn Remake blev ikke anset for at være blandt Sonys bedste titler i PS5-generationen. Spillet har stadig noget blandede anmeldelser, og mange fans kritiserede det for at ødelægge det originale spils vision og retning. Uanset om man laver et spil med blandede, dårlige eller fremragende anmeldelser, ser det dog ud til, at man aldrig er i sikkerhed for fyringer og lukninger, hvilket EA for nylig beviste med deres fyringer hos Battlefield Studios - på trods af at Battlefield 6 blev det bedst sælgende spil i USA i 2025.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.