Glem Gears 5, Control og Borderlands 3. Hvad med at spille som en nævenyttig gås, der gør livet surt for en hel landsby og dens beboere? Det er præcis hvad du skal i det kommende Untitled Goose Game, et spil der har fanget manges opmærksomhed i løbet af årene, og nu endelig har en udgivelsesdato.
Udvikleren House House har afsløret via Twitter, at spillet ankommer på PC og Switch allerede d. 10 september, altså senere på måneden, og det bliver til en pris $14.99.
"After almost three years of development, it's surreal to think we're so close to releasing our Untitled Goose Game, and we're so excited to share it with you. Thank you for your patience, and for helping us spread the good news about the bad goose."
Du skal næsten lige se spillet i aktion, og det kan du herunder.
