Skip to main content
Gamereactor Hardware UPPLEVA
Hardware

UPPLEVA - det hele i en fiks pakke?

IKEA er ude med et komplet center til den møbleringslystne tv-kigger. Lee fortæller.
Lee West 26 juli 2013

UPPLEVA er en sær størrelse. Faktisk er det nok den eneste af slagsen, der i så høj grad leverer en komplet pakkeløsning til dem, der gerne vil have tv-møbel, lyd og billede i én samlet pakke. Helt i tråd med IKEAs vanlige politik, kan du lege med størrelser, kombinationer og farver stort set som du lyster. Og faktisk er det nogle ret lækre bud, som møbelgiganten disker op med.

Det er første gang, at firmaet for alvor satser på "ægte" elektronik indenfor varehusets vægge. Og slutresultatet er sådan set heller ikke helt skidt afhængigt at modtagerens krav. For der skal ingen tvivl være om, at man kan få fin lyd, godt billede, lækkert design og en rimelig pris med denne pakke. Det er dog desværre ikke en pakke, som jeg tror at de fleste af Gamereactors kernelæsere vil omfavne med ildhu. Det er der flere årsager til.

For det første er TV'et ikke just påklistret et velkendt logo, selvom det produceres af det kinesiske TCL, der tidligere har leveret til både Samsung og Alcatel. TV'et har et tyndt og stilet design uden dikkedarer, og prisen starter ved 1800 for et 24" op til 5700 for et 46" af slagsen. Ikke helt i konkurrence med lavprismærkerne, men stadig billigere end mange nye LED-skærme. Her er det dog igen tydeligt, at pakken ikke er designet med hifi-freaks i tankerne. Man får et 200 HZ Motion Index (hvilket i bund og grund er et 100 hz og dermed godkendt). Faktisk er det et rigtigt godt billede der bydes på, uden slør og hakken, som kendetegner selv mange dyrere modeller.

Til gengæld finder man en smule myrekryb i detaljerede billeder (den slags, hvor billedet bliver en smule pixeleret i detaljerne, når der sker for meget). Overordnet er det dog en lækker tv-oplevelse, og jeg fandt det fuldt ud på højde med eksempelvis Samsungs 2012-modeller, især når det kom til farvestabilitet og bevægelse.

TV'et er stemplet som et Smart TV med to indgange til USB, 4 gange HDMI og en masse apps, men her vil man opleve et langsomt og tungt interface, der gør det til en pine bare at surfe på nettet. Noget der i forvejen ikke er en fantastisk oplevelse på fjernsyn.

Lydsystemet er stereo med en løs trådløs sub og inklusiv en Blu-Ray-afspiller. Der er ikke mange dikkedarer ved denne del, og det manglende kabelhelvede er en nydelse. Man skal slippe DKK 2699 for den fornøjelse. Der loves 100W effekt fra højtalerne og man må erkende, at det spiller højt med en god solid tyngde i bassen og ganske hæderlige detaljer. Til gengæld klarer sættet sig ikke synderligt godt ved lave lydstyrker, hvor bassen ofte forsvinder (et problem som IKEA fortæller at de retter i den fremtidige produktion) og lyden mangler pondus over hele lydbilledet ved lav lydstyrke.

Ganske smart følger der en fjernbetjening med til både lydsystemet og tv'et, men de er helt ens, og kun en enkelt knap definerer deres brug. På den måde har man altid en reserve. En klap kan skubbes væk, og giver dermed adgang til flere avancerede funktioner uden at overfylde fjernbeteningen.

Tilbage står man med en ganske hæderlig og godkendt oplevelse. Hvor systemet virkelig skal sælges, er naturligvis med integrationen i den tilhørende møbelserie. Det kan nemlig kombineres med skuffer, beslag, tv-væg, reoler og en lang række andre indretningsløsninger. Du kan se med herunder, hvor vi samler et af møblerne - det tog os to timer med lidt pauser undervejs.

Der er ingen tvivl om at pakken som helhed er fantastisk, til dem, der bare vil have en fiks hjemmebio med BD-afspiller, godt billede og høj lyd. UPPLEVA er dog ikke for entusiaster, men derimod en god grundpakke til den nye lejlighed, hvor stilen gerne må være pæn og grejet ikke skal dominere for meget. Kan anbefales.

TV 8/10
Lyd 6/10
Møbel 9/10
Samlet score: 7/10

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.