Det kan godt være, at Embracer tilsyneladende forsøger at komme af med alle de studier, de har brugt de sidste par år på at opkøbe, men de ville være dumme, hvis de ikke holder godt fast på deres division Coffee Stain Publishing. Vikingespillet Valheim, udgivet af Coffee Stain Publishing og udviklet af det svenske Iron Gate Studio, sælger nemlig stadig som varmt brød. På Embracers årsmøde kunne de glædeligt annoncere, at Valheim nu har solgt over 12 millioner eksemplarer siden spillets udgivelse for lidt mere end to år siden.
Spillet, der udkom i Early Access på Steam i februar 2021, formåede at sælge 3 millioner eksemplarer på mindre end en uge, og i april 2022 meddelte udvikleren, at de havde solgt 10 millioner eksemplarer af spillet.
Valheim, som nu også har været tilgængeligt på Xbox siden marts, har haft stor indflydelse på Coffee Stain, som nu siger, at de overvejer mulighederne for at transformere spillet til en større licens i løbet af de næste 10 år. Der kommer til at gå mindst et år endnu, før Valheim forlader Early Access, men vi kan kun ønske dem held og lykke med deres store planer.
Er du en af de 12 millioner?
Tak, Game Developer.