Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Valve Index er tilsyneladende udsolgt i alle territorier

Det er ikke alle der tror på at VR-branchen har nogen lukrativ fremtid på spilmarkedet lige foreløbig, og særligt ikke når priserne på visse modeller er så ekstremt høje, og kræver ret kraftfulde computere…
Magnus Groth-Andersen 16 januar 2020

Det er ikke alle der tror på at VR-branchen har nogen lukrativ fremtid på spilmarkedet lige foreløbig, og særligt ikke når priserne på visse modeller er så ekstremt høje, og kræver ret kraftfulde computere for at kunne køre. Men Valves Index-headset er tilsyneladende en undtagelse, for til trods for stort set at være den dyreste model på markedet, så melder Valve åbenbart udsolgt over hele linjen.

Road to VR kan nemlig rapportere, at headsettet var tilgængeligt i over 30 lande da det blev sat til salg i juni måned, men i dag melder alle de lande udsolgt undtagen Japan, og venter på nye forsendelser.

"We are currently working hard to build more units and meet the high demand," siger Valve, som håber på at kunne få headsets tilbage på lager til lanceringen af Half-Life: Alyx til marts, som uden tvivl bær en del af skylden for populariteten. Dog har spillet faktisk ikke en konkret lanceringsdato, som har skabt tvivl om hvorvidt de kan nå en udgivelse i marts overhovedet.

Tror du at Index bliver en stor succes?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.