Skip to main content
Gamereactor Nyheder Duke Nukem Forever
Nyheder

Valve og Duke Nukem Forever?

Rygtemøllen svinger for fulde drøn
Rasmus Lund-Hansen 8 juni 2010

Internetrygter siger at Valve har fået fingrene i rettighederne til Duke Nukem Forever, og at udvikleren vil annoncere et nyt Duke Nukem-spil på E3. Spekulationerne er opstået, efter et billede angiveligt dukkede midlertidigt op på Valves webside med tallet 61810 (der kunne betyde 18. juni 2010) og en mystisk skygge i baggrund, der efter lidt farvemanipulation viste sig at være konturene af Duke Nukem.

Vi anbefaler at tage rygterne med et gigantisk gran salt. For det første stammer billedet fra 4chan, der er notorisk kendt for at være hjemsted for internettets mest opfindsomme trolls. For det andet ligger Duke Nukem-skaberne 3D Realms og deres tidligere udgiver Take2 i juridisk slagsmål omkring Duke Nukem Forever, og rettighederne kan næppe overdrages, før det er udredet.

Du kan følge den feberhede diskussion på både SteamUnpowered og Facepunch, og se det omtalte billede nedenfor.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.