Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Valve-mystik spidser til, trods benægtelser

I forgårs bragte vi nyheden om, at Valve tilsyneladende havde noget mystisk og Half-Life-relateret under opsejling. Efterfølgende benægtede alle parter, fra PC Gamer til Valves support-afdeling, og hvad der lød som startskuddet på et…
Rasmus Lund-Hansen 28 juni 2013

Mine damer og herrer, det der er en gåde. Med koreansk tekst oven i hatten. DUN-dun-DUUUUN!

I forgårs bragte vi nyheden om, at Valve tilsyneladende havde noget mystisk og Half-Life-relateret under opsejling. Efterfølgende benægtede alle parter, fra PC Gamer til Valves support-afdeling, og hvad der lød som startskuddet på et ARG, lignede nu mere en and.

Indtil i går. Tidligere på ugen blev Team Fortress 2-figurerne Heavy og Medic nemlig tilføjet til spillet Surgeon Simulator 2013, og i går aftes fandt nogen følgende i bunden af Medic-figurens statue:

Internettet har selvfølgelig været i fuld sving siden billedet, blandt andet på Neogaf, og indtil videre er der enighed om at den koreanske tekst betyder noget i retning af "klokken er" eller "the time is" - hvilket kunne være en reference til togturen i starten af det første Half-Life - og at prikkerne er en tegning af vores solsystem, med planeten Saturn markeret. Så bogstaverne SA betyder åbenbart noget.

Derfra bliver tingene lidt mere flyvske. Pilen fra kassen omkring de to første bogstaver peger ned mellem merkur og venus. Merkur, Saturn. ME og SA. Mesa? Black Mesa? Hvem ved.

Måske handler det bare om startskuddet for Steams sommerudsalg. Surgeon Simulator-folkene anerkender i hvert fald, at der er et eller andet i gære. Om ikke andet er vi spændte på at høre svaret.

Opdatering: Surgeon Simulator-folkene har været på Twitter igen, og i to forskellige beskeder slået fast, at selvom deres gåde er del af et ARG, er det deres eget projekt og har ikke noget med Valve at gøre. Øv...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.