Det er nogle år siden, Trine 5: A Clockwork Conspiracy udkom til PC og konsollerne, men allerede nu er folkene hos Frozenbyte klar til at tage os tilbage til den fantastiske og magiske i et nyt spil.
Spillet Trine 6: Together in time er netop blevet afsløret ved Day of the Devs showcasen, hvor vi fik indsigt i, hvad spillet har at byde på, men også hvornår det lanceres på PC og konsoller.
Synopsen lyder: "In a distant corner of the Kingdom, two enterprising young souls, Moira and Adrius, find themselves in over their heads when a heist goes wrong, accidentally binding their fate to that of the realm's greatest heroes. Now together with Amadeus, Zoya, and Pontius, the unlikely party must journey across perilous fantasy landscapes and overcome mounting challenges to restore a powerful magic gone awry before a dangerous warlock closes in to reclaim what is his."
Trine 6 er designet til at kunne spilles enten alene eller i samarbejde med andre spillere, og vil tilbyde flere af seriens karakteristiske puzzles og kombinerer dette med en ny hovedmekanik, der kaldes Time-Slow, og som giver spillerne mere kontrol.
Vi kan også forvente dynamisk kamp, masser af hemmeligheder der skal findes, fem unikke spilbare helte bestående af velkendte ansigter, hvad enten det er Amadeus troldmanden, Zoya tyven, Pontius ridderen, Moira akrobaten eller Adrius væbneren. Frozenbyte betragter endda spillet som "perfect place for new players to jump into the series" samtidig med at det er tilfredsstillende og engagerende for erfarne fans.
Trine 6: Together in Time udkommer på PC (via Steam og Epic Games Store), PS5, Xbox Series X/S og Nintendo Switch 1 og 2 den 25. september. Du kan se annonceringstraileren for spillet nedenfor, sammen med en masse screenshots.

