Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Vender Gizmondo tilbage?

I husker sikkert Gizmondo...
Mikael Hansen 24 januar 2008

Vi skrev om firmaet så sent som tilbage i november måned sidste år. Gizmondo vender tilbage. Forleden blev der så kastet nyt brænde på bålet med følgende teaser på nettet, men grundet sprogvanskeligheder var det lidt svært at få nogle mere konkrete svar.

En journalist havde interviewet den svenske forretningsmand Carl Freer, bestyrelsesformanden for Gizmondo, og han udtalte forleden at han ville bringe Gizmondo tilbage. Det var der naturligvis ikke mange der troede på, men nu er hele interviewet oversat til engelsk, og det er bedre at danne sig et overblik over hvad manden har sagt.
Carl Freer mener stadig der er et marked for Gizmondo, og skammer sig over hvad der skete i sin tid. Han ønsker desuden at betale alle investorer tilbage. Gizmondo ejes fremover af firmaet Tiger Telematics.
Gizmondo version 2 skulle være klar omkring maj år 2008, og ved juletid skulle der så komme en ny version med widescreen. Ved lanceringen skal der være 35 spiltitler klar, hvoraf seks er helt nye, og der vil løbende komme flere. En interessant detalje er at der vil komme et program, som tillader folk selv at lave spil og gemme dem på SD-kort så de kan spilles på deres Gizmondo. Når det kommer til prisen, skal den enten koste $99 eller være helt gratis, alt efter hvilken aftale Carl kan få med en mobil-distributør.
Apparaterne skal produceres i Kina af et firma i Shenzhen, og vil produceret "på kredit" med den hage at de så bliver den eneste forhandler i Kina. Jeg ved ikke med jer, men jeg syntes det hele lyder som en røverhistorie.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.