Venessa Carlton er en rigtig solstråle historie. Ved siden af et job som servitrice, en lejlighed i de mest kummerlige del af byen, og stort set alt imod sig, er det lykkes hende at spinde sit første album sammen kaldet "Be Not Nobody".
Tit kaldet den pop-orienterede udgave af Fiona Apple serverer hun let fordøjelige popmelodier med vægt på det harmoniske klaverspil. Opmærksomme lyttere har måske allerede hørt hendes første single udspil "A Thousand Miles", og hvis dette behager, er der mere af samme skuffe på den elve numre lange skive.
Fra den lette og luftige "Pretty Baby" til den jazzede "Paradise", synger Venessa sig igennem både kærlighedssange, og de mere bedrøvelige om indre smerte. Når denne anmelder ikke hopper rundt på gulvet i begejstring, så er det fordi hele arrangementet er pinligt ordinært. Der er ingen overraskelser undervejs, og selvom Venessa hverken kan klandres for sin stemme eller sit overdådige klaverspil, så er og bliver "Be Not Nobody" ægte amerikaner teenage musik, der ikke rigtig rykker ved nogle grænser, og dermed forsvinder i mængden af alle ligende kunstnere.
Et vaskeægte middelmådigt produkt.