I næste måned får et af de mere ambitiøse superhelteprojekter til dato premiere, nemlig Venom. Siden projektets fødsel har vi hørt en masse om at visse producere, instruktør Reuben Fleischer og skuespiller Tom Hardy pressede for en R-Rating, netop fordi film som Logan og Deadpool har klaret sig så glimrende med præcis sådan en. Nu ved vi dog at det ikke bliver tilfældet.
Collider kan bekræfte at filmen få en PG-13 Rating i stedet. Det betyder ikke at der er skruet ned for volden, for Sony har tidligere bekræftet at de vil "skubbe PG-13 så langt de kan" for at kunne portrættere Venom på den mest overbevisende måde.
Desuden er det blevet bekræftet at filmen er én time og 52 minutter lang. Den får premiere her d. 11 oktober.
