Så er Århus tilbage på landkortet, og det sørger drengene i Veto for. Nemlig! Kvintetten, med Troels Abrahamsen i spidsen, havde voldsom succes med deres debutplade, There's A Beat In All Machines, tilbage i starten af 2006. Siden er det vist kun gået ganske snildt op ad bakke for bandet, og ikke mindst for Troels. Han går også under det beskedne navn SuperTroels, og han kan vel godt regnes for at være en hvidere, mere dansk og knapt så indflydelsesrig udgave af Timbaland. Han sidder godt nok ikke og leger med de allertungeste inden for musikken på verdensplan, men herhjemme er han med, helt fremme. Til ethvert nyt, dansk indiehit hører et SuperTroels mix, det er nærmest en uskreven lov. Gudskelov for det, for manden ved heldigvis, hvad han roder med.
Det var med længselsfulde ører, jeg satte gang i Crushing Digits en nervepirrende kedelig søndag eftermiddag. Jeg havde nær ikke løsrevet mig selv igen, hvis det ikke var for pligter og essentielle behov som mad og vand. Men Veto smager bare så ustyrligt godt, at man kan fristes til at ofre alt jordisk i bytte for deres besværlige lyd og lyrik. Det er ganske enkelt 10 enestående numre, de har lagt på den nye plade - og jeg vil ikke undvære et eneste af dem. Pladen har et sjældent flow og sammenhæng, der gør den gennemtænkt og fuldendt. Enkelt nok.
Åbningsnummeret Black Out, er dystert. Stemningen kan nærmest beskrives som en hidsig, sort drøm, der fortsætter og aldrig synes at stoppe. På den gode måde. Dernæst rammer førstesinglen, Built To Fail, æteren med den karakteristiske stortromme, der med få slag, får lagt tonen an for resten af nummeret: Det er frembrusende, og har en sær vilje, der blot rykker det længere og længere ud i desperation og afmagt. Fantastisk!
Dernæst vil jeg fremhæve den næste Veto-klassiker (jeg er sikker på, den bliver et hit!) You Say Yes, I Say Yes, som et kolossalt højdepunkt midt i dette musiksnedkeri på højeste plan. Med den i ørene, er man i stand til at spæne op ad Himmelbjerget og direkte til Pluto. Den har en fantastisk energi, der ikke kan beskrives med ord på en tom skærm. Dette suppleret med Troels' fantastiske evne til skrive tekster og tilmed synge dem, med den overbevisning, han formår - ja, jeg ville nærmest begå ren og skær blasfemi, hvis det betød, jeg så måtte forgude Troels og det åbenlyse talent, han besidder. Pladen fortsætter, og jeg er med og på, hele vejen. Jeg kigger ikke tilbage på et eneste tidspunkt.