Da James Gunn overtog posten som kreativ chef for DC Studios sammen med Peter Safran, gjorde han det klart, at han ville starte fra et helt friskt udgangspunkt. Men det stod også hurtigt klart, at nogle af hans egne favoritter ville få lov at blive hængende. Det primære eksempel er Peacemaker, hvor John Cena fortsat spiller hovedrollen i den farverige dramady, som Gunn tydeligvis er stærkt knyttet til.
For at undgå forvirring åbner sæson 2 med en kort introsekvens, der forklarer, hvad man skal huske - og hvad man kan glemme - fra første sæson. Selve plottet fra dengang fylder ikke meget mere end, at Peacemaker og hans hold reddede verden, men endte med at forråde Amanda Waller. Danielle Brooks' figur Adebayo stod bag det træk, og konsekvenserne mærkes nu: Hun og Emilia Harcourt (Jennifer Holland) mister både job og karrieremuligheder, John Economos (Steve Agee) holder lav profil i sit regeringsjob, og Peacemaker selv er blevet udstødt trods sin indsats.
Det er dette lavpunkt, der sætter scenen for anden sæson. Alle kæmper med deres egne problemer - undtagen Vigilante (Freddie Stroma), der virker til at køre videre som altid. Men Gunn gør hurtigt klart, at kernen fra sæson 1 stadig fungerer bedst, når de bliver tvunget til at samarbejde igen. Dog støder Peacemaker og Harcourt stadig hoveder, hvilket får Peacemaker til at overveje, om livet måske ville være bedre i et andet univers.
Idéen om parallelle dimensioner i superheltefortællinger kan måske virke trættende, men Gunn slipper godt afsted med det, fordi han bruger konceptet til at udforske Peacemakers karakter i stedet for at drukne os i multiverser. Det alternative univers viser ham et liv, der synes bedre end hans eget - en fristelse, mange nok kan relatere til, når man tænker på, hvordan ens liv kunne have set ud, hvis man havde truffet andre valg.
Som figur balancerer Peacemaker konstant mellem selvhad og tilgivelse for sine fortidige handlinger, og Gunn leger elegant med de temaer. Harcourt og Economos får samtidig mere dybde i denne sæson, mens Adebayo og Vigilante står lidt mere i skyggen - uden dog at blive overset helt. Selv Eagly får en lille arc, der leverer komisk aflastning.
Humoren fylder meget i sæson 2, men uden at overdøve de mere seriøse øjeblikke. Hvis man ikke bryder sig om Gunns særlige humor og stil, bliver det dog svært at nyde. Hvis man derimod kan lide den, er der masser at komme efter. Personligt synes jeg stadig, serien lykkes med at balancere grin og drama.
Blandt de nye ansigter skiller især Tim Meadows ud som ARGUS-agenten Langston Fleury. Han føles næsten som en SNL-figur, der er trådt direkte ind i Peacemaker-universet, og han rammer tonen perfekt med sin komiske timing.
Alt i alt bekræfter Peacemaker sæson 2, at serien fortsat er en af de stærkeste brikker i James Gunns nye DCU. Den føles til tider mindre som en klassisk superhelteserie, men det er netop forfriskende at blive mindet om, at der gemmer sig mennesker bag sølvhjelme og spandex. Serien er så tro mod sit univers og sine figurer, at man uden problemer køber de mest absurde elementer, bare for at følge historien videre - og det er netop en af Gunns største styrker som fortæller. Sæsonen overgår måske ikke første sæson, men den leverer stadig masser af underholdning. Dog må jeg indrømme, at Bud Light-produktsponsoreringen er noget af det mest iøjnefaldende, jeg har set længe - fra barbestillinger til festkasser og slagsmål, logoet er aldrig langt væk.
