Den enorme succes med Wednesday overraskede mig. Selvfølgelig var det en underholdende version af Addams Family, hvor Jenna Ortega stjal alle scener som titelkarakteren, men jeg syntes aldrig, at det var noget særligt eller nyskabende, som på samme måde som Squid Game chokerede verden og satte et markant aftryk på Netflix. Ligesom Stranger Things var Wednesday bedst som gennemsnitlig tv-underholdning, men alligevel endte serien som en gigant for streamingtjenesten - kun overgået af Squid Game på sit højeste.
Derfor er der også stor forventning til anden sæson af Wednesday. Serien forventes at nå de samme højder som før, især fordi Netflix tilsyneladende satser endnu mere på projektet med en endnu mere imponerende rollebesætning og planer om en tredje sæson. Men bare fordi Netflix har troen, betyder det så, at Wednesday sæson 2 er must-watch? Ud fra de første fire afsnit af sæsonen er jeg en smule skeptisk.
Misforstå mig ikke - alle de elementer, der imponerede i første sæson, er tilbage og i fuld styrke. Scenografi og kostumer er fremragende, verdenen er interessant opbygget, og Ortega er en karismatisk og charmerende hovedrolle, der virkelig indkapsler Wednesday og langt overstråler resten af castet, bortset fra de voksne medlemmer af Addams Family. Når vi taler om den skæve familie, passer Catherine Zeta-Jones perfekt som Morticia, Luis Guzman leverer en stærk indsats som Gomez, Fred Armisen er fremragende som Fester, og Joanna Lumley viser lovende takter som Wednesdays bedstemor. Isaac Ordonez fungerer godt som Pugsley, men når ikke samme niveau som Ortega i hovedrollen. Resten af castet er igen udmærkede, men føles mere som fyld uden den store tilstedeværelse sammenlignet med Addams-familien. Når en lemlæstet hånd bliver en af de mest karismatiske figurer på skærmen, siger det en del om de øvrige karakterer... Ikke for at tage noget fra den fremragende præstation fra Thing, naturligvis.
At castet er, som det er, gør mig dog ikke noget, for man vil jo have, at Addams Family skal være i centrum og skille sig ud. Det, der til gengæld er mindre engagerende og en smule skuffende i denne første del af sæsonen, er temaet og dialogen. Den uhyggelige og quirky stemning er næsten helt lagt til side, fordi Wednesday nu er en helt, en kultfigur blandt eleverne på Nevermore. Der er intet ubehageligt eller fremmedgjort ved hende - alle vil være hende, og ingen frygter hende. Det betyder mindre af den frygtindgydende dialog, der får hårene til at rejse sig, og mere om følelser og typisk teenage-drama. Selvom serien altid har haft et ungdomsfokus, føles det nu til tider mere som en slags Riverdale-klon, med et tema, der er nedtonet og lidt i stil med Disney+'s Percy Jackson, og mindre som noget unikt og uhyggeligt, som Addams'-værdier ellers ofte repræsenterer.
Der er selvfølgelig et mysterium i seriens centrum med flere makabre elementer, men det bliver ikke formidlet lige så effektivt som i første sæson. Ærligt talt virker det som om, fokus mere ligger på fjollet skolepigesladder end på overnaturlig spænding. Og fordi denne anden sæson tydeligvis vil give plads til andre karakterer til at udvikle sig, kommer mange af de interessante overnaturlige elementer fra biroller, mens Wednesday selv trækkes lidt i baggrunden.
Det er ikke en dårlig serie på nogen måde, men den er heller ikke must-watch, som mange ville sige om første sæson. Det er ganske middelmådig tv-underholdning med både højdepunkter og nedture, grunde til at glædes og grunde til at sukke over det billige og barnlige drama. Der er håb om, at anden del af sæsonen - med otte afsnit, altså dobbelt så mange som første del - vil vise klar forbedring, men lige nu, hvis du er træt af det her CW-agtige teenage-drama, er det svært at tro, at Wednesday sæson 2 vil fastholde din interesse. Gå hellere tilbage og se 90'er-filmene, som stadig er de bedste repræsentationer af Addams Family.
